Bragt i Hornsherred Lokalavis, 16.10.2020
Af Ulla Riis Madsen

I disse dage er det seks år siden vi flyttede til Hornsherred for at udleve drømmen om at leve på landet. Drømmen omfattede tilvalg af en stor have til blomster og grøntsager, et værksted med plads til lidt af hvert, nærhed til skov og vand samt mulighed for lidt dyrehold på jorden.

Drømmen materialiserede sig i form af et tidligere statshusmandsbrug - et af dem, der i 1927 blev udstykket fra Selsø slot. En spændende stykke Danmarkshistorie om omfordeling af ressourcer i samfundet. Med statshusmandsbrugene måtte herregårde og kirker over hele landet afgive jordlodder, som små husmænd ved lodtrækning kunne få tildelt. Staten hjalp med finansieringen, og husmændene var i vid udstrækning med-byggere sammen med lokale håndværkere. Alle husene blev opført efter de samme to tegninger fra Bedre Byggeskik, en slags datidens typehuse. Alt i alt betød det, at disse små husmænd kunne brødføde deres familie fra egen jord og samtidig fik gode, sunde og smukke bygninger at bo i. Bygninger som nu næsten 100 år senere stadig er smukke og sunde boliger!

Da vi besluttede at flytte til Hornsherred, blev vi mødt af meget undren over, hvad vi dog ville helt derude? Hvordan ville vi få vores sociale og kulturelle behov opfyldt, så langt fra al ting? Og havde vi gennemtænkt hvor meget arbejde, der fulgte med sådan et gammelt hus?

Vi var helt på det rene med, at det ville koste os en masse tid og fysisk indsats at sætte i stand, opbygge og vedligeholde – og det har det gjort, og det gør det! Men det er også en del af den daglige glæde, imens fårene bræger, gæssene skræpper og havørnen laver opvisning hen over hovedet på os, at vi kan kigge til Roskilde fjord, til Selsø slot og sågar til Roskilde Domkirke, alt imens bedene bliver luget, facaden bliver renoveret og vasketøjet hængt til tørre. Her har vi fået plads til alt det, vi drømte om og mere til. Et sted hvor familie og venner gerne kommer og tilbringer tid sammen med os - heldigvis! For ved at flytte til Hornsherred, flyttede vi også længere væk fra dem, der var del af vores hverdagsliv og har skulle finde nye måder at være sammen på.

Man skal ikke lade sig begrænse af afstande, når man bor her, så det man ikke kan finde lige om hjørnet, det må man køre efter. Vi kører gerne en time for at besøge børn og børnebørn eller for at gå i teateret. Men hvor er det dog dejligt, at der også for eksempel findes en biograf i Skibby. At der arrangeres koncerter i kirken og på slottet. At bylauget i Sønderby arrangerer Sønderbymad på kroen og fastelavnsfest for store og små. Og at vi i Sønderby Kultur- og Bryghus kan deltage i alle mulige kulturelle og sociale tilbud – som at komme til livestreamede foredrag fra Aarhus universitet og blive klogere på emner som virus, rumforskning og tang i selskab med andre gæve borgere. Gæve borgere, som også er vores (næsten) naboer, og som gerne stiller op til hyggeligt socialt samvær over en gang fællesspisning. Det være sig i Kulturhuset, eller i privaten, som da vi indviede vores nybyggede pizzaovn hjemme på matriklen en smuk sommeraften med besøg af 16 skønne Sønderbyboere. Alt sammen oplevelser og relationer som beriger vores liv – tak for det!

Så status efter seks år i Hornsherred må være, at her har vi fundet og skabt vores lille bid af paradis på jord, som vi nyder hver dag og gerne deler med andre.

Ulla arbejder som forsker i sygepleje - med særlig interesse for mennesker, der får amputeret ben. Bor sammen med sin mand, Jesper Thorman Madsen, nær Selsø Slot. Ulla er tillige medlem af bestyrelsen for Sønderby Kultur- & Bryghus.